Kultur, kunst og kreativitet på Uddannelsescenter Marjatta

Du skal udvikle dig selv, for at kunne være noget for andre. Derfor står den personlige udvikling i højsædet på Marjatta. Udover at tilegne dig pædagogfaglig indsigt og viden om myndighedskrav og samfundsudvikling, øver du dig i kunstneriske fag:

  • Du synger sammen med andre
  • Du øver dig i at forstå farvernes virkning
  • Du lærer at fortælle eventyr og lave dukker
  • Du lærer at lytte og bevæge dig
  • Du lærer at være en anden på scenen, for at blive mere dig selv

Det skaber kultur. Det skoler dine pædagogiske evner. Det styrker din fantasi og sundhed og det stråler ud! I Marjattas kulturhus vises der kunst fra studerende, beboere og medarbejdere. Vi er sammen om at udvikle noget, som gør os rigere.

Og for at få andre vinkler på det hele, vises der gæstespil fra landets rejsende teatre og orkestre. Kultur skaber rum. Der bliver rum for mennesker, konferencer, møder og udviklingsdebatter. Rum for individuel udvikling.