Praktikuddannelsen ved Uddannelsescenter Marjatta læner sig op af ordningen i meritpædagoguddannelsen, idet kontakten til arbejdspladsen beholdes under hele studiet. Således er de to lange praktikperioder erstattet af et samlet arbejds- og praktikforløb, der står i et tæt parløb med blokundervisningen på uddannelsescenteret. Men i modsætning til merituddannelsen er arbejdspladsen samtidigt en praktikplads med et egentligt uddannelsesforløb. Det anbefales, men der stilles ikke krav om, at man skifter arbejds- og dermed praktikplads under uddannelsen. Hele uddannelsen er således praksisintegreret.
Der lægges vægt på, at vejledningen er med til at underbygge et godt og naturligt samarbejde mellem undervisningen og praktikken. Praktikvejlederen støtter og giver impulser til den individuelle udvikling på det praktiske, faglige og personlige plan. Det sker på en måde, der understøtter temaet på det enkelte uddannelsesår. Hovedopgaven består i at hjælpe den studerende til at bringe egne erfaringer til bevidsthed. Ud af dette samarbejde kan der opstå nye spørgsmål, som peger videre på nye udviklingsmuligheder. Denne proces sker ikke blot gennem den formelle praktikuddannelse, men også som en naturlig del af det daglige arbejde, hvor praktikanten og praktikvejlederen er i løbende udveksling. Det giver mulighed for, at der i dette praksisfællesskab kan opbygges en mesterlære-relation, som uddannelsescenterets praktikordning har til formål at understøtte.
Praktikdokument som ramme om processen
Praktikdokumentet følger den studerende gennem hvert studieår og giver mulighed for at systematisere og dokumentere det løbende arbejde med læreprocessen i praktikken. Den studerende er ansvarlig for sin egen læreproces, mens uddannelsescenteret og praktikvejlederen skaber rammerne omkring forløbet.
- Afklaring af læringsmål
Årets første praktikvejledermøde holdes så vidt muligt på uddannelsescenteret i den første undervisningsblok, hvor praktikvejlederne også er indkaldt til et koordinerende møde. Således påbegyndes hvert studieår med en direkte samtale mellem alle tre parter i læreprocessen. Her skabes den første ansats til at konkretisere den studerendes overordnede læringsmål for praktikken. Op til årets tredje studieblok mailes praktikdokumentet med de studerendes endelige konkretisering af årets læringsmål til uddannelsescenteret og praktikvejlederen.
- Dokumentation af arbejdet med læringsmål: Praksisopgaver
Efter hver studieblok gives mindre praksisopgaver af uddannelsescenteret, der har karakter af iagttagelse, indlevelse og refleksion i forhold til praksis. Studieugens undervisning samt erfaringer fra praksis danner udgangspunkt for formulering af praksisopgaverne.
Den studerende vil normalt have omkring 3 til 4 uger til at gøre erfaringer med praksisopgaverne, hvor udfordringer og refleksioner deles med praktikvejlederen. Erfaringer fremlægges efterfølgende for de medstuderende i løbet af undervisningsugen. Dermed er der kontinuerligt en personlig tilegnelse og bearbejdning af tematikker fra undervisningen og årets overordnede læringsmål. Til den afsluttende evalueringssamtale ligger alle opgaver, som – sammen med den studerendes beskrivelse af læringsmål – danner grundlag for samtalen.
- Evaluering af årets praktik
Hele forløbet skaber rammer for en løbende selvevaluering hos den studerende, således at vedkommende i stigende grad kan tage ansvar for sine egne læreprocesser. Den samlede læreproces med praktikkens læringsmål og opgaverne i praksislæring evalueres i den sidste tredjedel af studieåret, således at der stadig er tid til at rette op på eventuelle problemområder, inden årets udløb. Det sker på et personligt møde mellem den studerende, praktikvejlederen og studievejlederen, hvor det vurderes om årets praktikuddannelse er bestået tilfredsstillende.
Tre typer læringsmål
Ved udformning af læringsmål tager praktikvejledningen udgangspunkt i de almene retningslinjer, som bekendtgørelsen og studieordningen udstikker for praktik-uddannelsen.
Med dette udgangspunkt er det praktikvejlederens og den studerendes opgave sammen at finde læringsmål, der både tager hensyn til den studerendes særlige interesser og praktikstedets muligheder. Læringsmålene er sammenfattet i tre overskuelige punkter.
- Personlige læringsmål
- Faglige læringsmål
- Praktiske læringsmål
1. Personlige læringsmål: ”Den engagerede praktiker”
Uddannelsescenterets årstemaer giver et tydeligt udgangspunkt for at arbejde med personlige læringsmål. Personlige læringsmål beskriver den studerendes egen faglige og personlige udviklingsvej. Det er det mål, som den studerende sætter sig selv, der ofte udspringer af konkrete udfordringer i de praktiske og fagligt reflekterede læringsmål. Således er det den personlige tilegnelsesproces, der for alvor forankrer den faglige viden og de praktiske opgaver i en samlet pædagogisk dannelsesproces. Tilegnelsen af den pædagogiske faglighed vil naturligt fremhæve både personlige ressourcer og personlige læringsbarrierer. De sidste kommer ofte til udtryk ved frustration eller modstand overfor konkrete opgaver og læreprocesser. Derfor kan det være nyttigt at arbejde med at sprogliggøre både ressourcer og personlige læringsgrænser med støtte fra praktikvejlederen. Det kan således være afklarende at blive spejlet udefra af praktikvejlederen i en anerkendende samtale.
2. Faglige læringsmål: ”Den reflekterende praktiker”
Udgangspunktet for arbejdet med de faglige læringsmål er givet med bekendtgørelsens faglige kompetencemål og kundskabsområder for hver praktikperiode. De faglige læringsmål handler om, at teoretiske og praktiske læreprocesser får tid og plads til at udfolde sig som ”undersøgende læring” på praktikstedet, så muligheden for ny læring ikke drukner i de daglige forpligtelser. Det indebærer, at praktikvejlederen og den studerende sammen udpeger specifikke pædagogiske udviklingsprocesser, hvor den studerende kan udfolde en samlet bevægelse fra planlægning og gennemførelse til evaluering og dokumentation. Målet er, at den studerende mod afslutningen af uddannelsen får opbygget evne til selvstændigt at være undersøgende og forskende i relation til sin egen praksis.
3. Praktiske læringsmål: ”Den professionelle praktiker”
Udgangspunktet for arbejdet med det praktiske læringsmål er givet med det første punkt i bekendtgørelsens faglige kompetencemål for hver praktikperiode. Gennem den daglige praksis tilegner den studerende sig gradvist flere af institutionens arbejdsprocesser ved at læne sig op ad erfarne kolleger. Men ved at pege bestemte opgaver ud, der får særlig opmærksomhed, er der mulighed for, at praktikvejlederen sammen med den studerende kan opdage nye læringsmuligheder og dybder i de konkrete aktiviteter, som ellers ville forblive skjulte. På den måde kan praktikanten gennem uddannelsen gå fra først at ”bidrage til” opgaver, derefter ”deltage i planlægningen” af opgaver og til sidst ”beherske” og ”tage ansvar for” opgaver på praktikstedet.
Sammenhængen mellem de tre typer læringsmål
Oftest vil der i praksis være en direkte sammenhæng mellem de tre typer af læringsmål, men netop derfor er det med til at skabe bevidsthed og tydelighed om læreprocessen at kunne holde de tre områder ude fra hinanden i praktiksamtalerne.