Robbin Hayman

Robbin Hayman f. 1960 i Manchester, England.

rpha@marjatta.dk

Mit møde med antroposofi i 1984 var et personligt ”murens fald” moment, som førte til et ophold på den hedengangne Nordisk Antroposofisk Folkehøjskole i efteråret 1985. Derefter begyndte jeg at arbejde med udviklingshæmmede børn på det nystartede Rudolf Steinerhjem Elmehøjen på Fyn og i 1987 kom jeg på Marjattas proseminar, som det hed dengang.

Efter nogle intense år og tre børn senere, udvidede jeg min horisont ved at arbejde på et almindeligt børnecenter ved siden af deltidstimer på Odiliegården, samt musikskoleundervisning og vikartimer i folkeskolen. Jeg tog læreruddannelsen på Vordingborgseminaret i 1998 og har undervist 10 år i folkeskolen med en praksis, der var stærkt farvet af min Steiner-pædagogiske viden og erfaring.

Mit livtag med antroposofi og Steiner-pædagogik har aldrig sluppet helt og med den stigende bureaukratisering af folkeskolen i nullerne, var det naturligt at søge arbejde på Marjattas skole.

Først som barselsvikar i 2009 og endelig som klasselærer i 2012. Det føltes som at komme hjem. Senere kom jeg på Marjattas STU fra 2016 til 2024 og uddannelsescentret siden 2023.

Jeg har været på flere kurser i ikke voldelig kommunikation (IVK), ledelse i praksis og LA2. Jeg er både fitnessinstruktør og personlig træner uddannet fra Fitness Institut i København 2018. Det brugte jeg som afsæt til at træne eleverne på STU.