
Temadag for os der gerne vil styrke den følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling
Dagen er yderst relevant for alle, der arbejder med udviklingen af menneskers kompetencer og ressourcer. Det vil sige dig, der som leder er ansvarlig for andres udvikling og trivsel. Eller dig, der som f.eks. lærer eller pædagog har børns, unges, familiers eller mennesker med udviklingshæmnings udvikling og trivsel i dine hænder. Dagen er også ligeså relevant for sundhedsfaglige medarbejdere. Uanset hvilken stilling du besidder, kombinerer Susan Hart sin omfattende teoretiske viden med praktiske erfaringer, hvilket giver dig rig mulighed for at relatere stoffet til dit eget arbejde og egen dagligdag. På kurset vil du få en dybdegående viden om, hvordan vi styrker både den følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling hos de mennesker, som vi gerne vil hjælpe.
Vi glæder os til at se dig!
Onsdag den 29. oktober 2025 kl. 9-15 i Kulturhusets Sal
PRIS KR. 1.500,- INKL. FORPLEJNING
Susan Hart er cand.psych., PhD., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper, der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun mange kurser og foredrag over hele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er oversat til flere sprog. SE https://neuroaffect.dk/ for mere INFO