
Kursus: Craft-psykologi i praksis
Sted: Kultursalen, Bredeshave 11, 4733 Tappernøje
Dato: 2. september 2026
Tid: Kl. 09.00 – 16.00
Pris: 1.900 kr.
Tilmelding: Craft-psykologi – med fokus på graduering af craft-aktiviteter | Region Sjælland
Om kurset
Dette kursus er for dig, der ønsker:
- Indblik i craft-psykologi
- Styrkede faglige argumenter for håndværkets betydning og sundhedsfremmende egenskaber
- Konkrete metoder til at bruge craft som redskab – både professionelt og privat
Et centralt tema er graduering – hvordan man skaber meningsfulde craft-aktiviteter, der understøtter forskellige sundhedsfremmende effekter. Du lærer at tilpasse rammer, materialer, sværhedsgrad og proces undervejs i aktiviteten.
Kursets teori og værktøjer er praksisnære og kan implementeres direkte i dit daglige arbejde.
Om underviseren
Line Bruhn Andersson er specialist i craft-psykologi og forener håndværkets sanselige processer med psykologisk indsigt. Hun har mange års erfaring som helsepædagog, SFO-leder og i specialpædagogiske tilbud. Line var blandt de første i Danmark til at gennemføre den certificerede Masterclass i Craft-psykologi, udviklet af psykolog, ph.d. Anne Kirketerp.
I dag underviser Line på kurser, workshops og efteruddannelser, hvor craft-psykologi danner rammen for fordybelse, fællesskab og personlig udvikling.






