Opkvalificering i Steinerpædagogik på Marjatta

Nyt forløb starter i august 2025, send mail på uddannelse@marjatta.dk hvis du er interesseret eller har spørgsmål.

Undervisningsuger

 

På efteruddannelsen /opkvalificeringsforløbet gives der en grundlæggende indføring i Steinerpædagogik. Undervisningen er bygget op omkring teori, praktisk og kunstnerisk arbejde. Formålet er, at styrke den Steinerpædagogiske praksis i socialpædagogiske virksomheder samt i dagtilbud.

Indhold på Pædagog Efteruddannelse

Der et særligt fokus på det social- og specialpædagogiske område. Der arbejdes med det antroposofiske menneske billede, indlevelse, rytme, sansepleje, kunstnerisk-æstetiske metoder, samt pædagogens egen udvikling.

Målgruppe

Opkvalificeringsforløbet i Steinerpædagogik henvender sig til medarbejdere som har en almen pædagogisk uddannelse, alternativt en læreruddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse på minimum 3 år og som er ansat i socialpædagogiske institutioner, Steiner børnehaver eller vuggestuer.

Undervisningsform

Forelæsninger, gruppearbejde, vejledning, egen-aktivitet, æstetisk læring og refleksion. Mellem hvert modul skrives et refleksionsnotat på ca. 1 side over et selvvalgt tema fra undervisningen, som gives særlig opmærksomhed og afprøves i praksis. Uddannelsen afsluttes med en projektopgave på ca. 10-12 sider og fremførelse af et scenekunstnerisk projekt. Formålet er, at øve praktisk anvendelse af Steinerpædagogiske metoder og det antroposofiske menneskebillede, samt udvikling af personlige og professionelle kompetencer.

Praktisk information om pædagog efteruddannelsen

Undervisningen finder sted på Strandvejen 11, 4733 Tappernøje, fordelt over 8 moduler.

Opkvalificeringsforløbet er fordelt over 8 moduler. Hvert modul består af 5 undervisningsdage (det 8 modul dog 5 dage). Pris for hele forløbet er kr. 27.000 kr. Der er mulighed for overnatning i Baggehuset

Tilmelding rettes til: uddannelse@marjatta.dk

Spørgsmål om uddannelsens indhold rettes til: Susanne Friis, susaf@marjatta.dk

Undervisere

Susanne Friis, Göran Krantz, Birte Kjær, Lind Einarsdóttir, Tomas Johansen, Paul Klarskov, Mette Ryom-Røjbæk, Robbin Hayman, Thomas Røpke & Kathrine Grit Pedersen

Godkendelse af pædagog efteruddannelsen

For at bestå pædagog efteruddannelsen må fraværet ikke overstige 10%. Derudover er der et krav om deltagelse i det kunstneriske projekt. Refleksionsnotater samt projektopgave skal afleveres
og vurderes til godkendelse.