
MUSIK OG SANG – hvordan sætter jeg enkle musikalske aktiviteter i gang sammen med borgerne.
KOM OG VÆR MED når Jette Rymer indfører os i musikkens verden.
Målgruppe: Medarbejdere på Marjatta
Kurset afholdes den 24. april og 6. maj 2025 (man deltager begge dage)
Pris for deltagelse pr. dag: 2.200,- kr. inkl. forplejning.
Kunstarterne har forskellige kvaliteter, som alle løfter, beliver og udvikler os. Musikkens umiddelbare betydning for os er fællesskabsdannende og forfriskende i hele sin virkning.
Som pædagoger, helsepædagoger, lærere, forældre, kender vi værdien af at kunne synge og/eller spille med beboere, elever og egne børn. Vi ved, hvordan glæde og socialt liv udfolder sig spontant, når én igangsætter en sang, som alle kan være med i eller får lov at lære en ny sang o. lign.
Men hvordan vi selv kommer til at kunne turde tage et initiativ til en musikaktivitet? Nu er chancen der, for at tilegne sig de helt basale færdigheder i et roligt og praksis-udviklende tempo!
Til en begyndelse tilbydes 2 kursusdage på hver 6 timer til alle Marjattas medarbejdere, så beboernes musikliv kan få et løft og I medarbejdere få mere mod til at igangsætte små musikalske aktiviteter.
Kurset vil indeholde: Hvordan sætter jeg en sang i gang, hvordan synger jeg, hvordan holder jeg en rytme, hvordan bruger jeg et rytmeinstrument, og hvordan inddrager jeg borgeren i musikalske aktiviteter. Vi skal arbejde med pædagogiske ideer og nok så vigtigt: sparring med hinanden, udveksling af erfaringer.
Der skal være minimum 10 deltagere for at kurset oprettes, så kom glad.
Sted: Kultursalen, Bredeshave
Underviser: Jette Rymer, Uddannet som Musikleder (AM) ved Det jyske Musikkonservatorium foruden 2 år på Violinstudiet. Musikleder (orkester, kor, violin, blokfløjte, hørelære mm.)
gennem mere end 35 år ved Rudolf Steiner-skoler. Seminarielærer gennem 40 år indenfor Rudolf Steiners pædagogik. Underviser i Specialpædagogisk musikterapi