Mennesket er motiveret – så hvad kan vi som professionelle bidrage med motivationsarbejdet?

Følgende Corona-restriktioner kommer til at gælde:

  • Brug af mundbind på alle offentlige indendørs arealer, på nær når man sidder ned.
  • Fremvisning af Corona-pas/negativt testsvar der ikke er ældre end 72 timer.
  • Hånd-hygiejne og afstand.

På denne temadag sætter Psykolog (cand.psych.) Dorthe Birkmose fokus på motivation i pædagogisk arbejde. Hvordan kan vi professionelle hjælpe

 Motivation er parathed til handling

Gåden kan være: Hvorfor gør vi ikke altid det, som vi er motiverede for? Kan vi da ikke bare tage os sammen? Nej! Motivation er godt nok parathed til handling, men motivation er kun en parathed. Der kan være uoverstigelige barrierer, og der kan være for lille råderum til at vi kan handle på vores motivation. Derfor kan det være nødvendigt med professionel hjælp. Men hvordan kan vi som professionelle hjælpe?

Tre paradigmer med hver deres bud på professionelt motivationsarbejde:

  1. Det styrende paradigme: Vi tror på, at vi kan motivere andre. Derfor bliver vores bidrag er at styre andres adfærd i de situationer, hvor de ikke selv kan.
  2. Det følgende paradigme: Vi afventer tegn på andres motivation, inden vi gør noget. Vores bidrag bliver derfor at følge andres initiativer.
  3. Det vejledende paradigme: Vi tager udgangspunkt i, at mennesket er motiveret. Derfor bliver vores bidrag at være med til at fremkalde motivationen, så andre kan få det liv, der giver mening for dem.

De tre paradigmer er lige relevante i praksis, og det er vigtigt at kunne arbejde indenfor det paradigme, som bedst kan hjælpe det enkelte menneske. Men paradigmerne har hver deres risiko for at kippe over i forråelsen. Derfor skal vi vide, hvad vi gør.

Den professionelle konsekvensberegning i tilfælde af styring:

Styring er blevet en mega-trend. Derfor bør vi holde ekstra øje med de risici, der er forbundet med at være styrende i samarbejdet med andre mennesker. Som professionelle har vi pligt til at konsekvensberegne lidt på, hvad andre lærer af at blive styret. Der kan være risiko for såvel modstand som indlært hjælpeløshed.

Dorthe Birkmose er selvstændig psykolog (cand.psych.) og foredragsholder. Besøg www.dorthebirkmose.dk for at læse og høre artikler, høre podcasts eller se foredrag.

Dato
27. maj 2021

Målgruppe
Ledere, lærere, pædagoger og andre interesserede.

Sted
Marjatta Bredeshave

Tid
kl. 9.00-15.15

Pris
900 kr. inkl. forplejning

Underviser:
Dorthe Birkmose, selvstændig psykolog, underviser og supervisor.

 

Tilmelding